Kreativ med jersey stof

18 juli 2022 Marie Pedersen

editorial

Hvad enten du er helt nybegynder inden for syning, eller du er en habil symaskinebruger, er der altid nye ting at lære. Kender du f.eks. til jerseystoffets mange gode egenskaber? Hvis ikke, så læs med her.

Hvad er jersey stof?

Jersey stof er, i modsætning til mange andre typer stof, ikke vævet, men det er derimod strikket af en tynd type garn. Resultatet bliver stof, der er både smidigt og fleksibelt. Der findes to typer jerseystof, nemlig bomuldsjersey og viscosejersey. Bomuldsjersey er generelt bedre til at “holde” sig selv, hvilket giver et flot resultat, hvis du f.eks. bruger det til at sy en kjole, der skal have bredde forneden. Viscosejersey er en smule tungere og har mere fald. Det er også blankere at se på, end bomuldsjersey. Viscosejersey har et smukt fald, der gør det velegnet til f.eks. kjoler. 

Hobby / syning / strik

Tips til syning med jersey stof

Du kan få jerseystof i forskellige farver og med forskelligt print. Derudover egner stoffet sig godt til at sy t-shirts, kjoler eller andre beklædningsgenstande. Husk at tage højde for, at stoffet naturligt tillader en del stræk. Dette har betydning for, hvordan det færdige resultat kommer til at passe. Du kan evt. prøve dig frem, og give lidt ekstra plads de første par gange du syr med jerseystof, indtil du finder ud af, hvordan du finder den helt perfekte pasform. Da jerseystof er strikket af en masse små masker, kan de nemt komme til at løbe. Du skal derfor være forsigtig, og det optimale vil være, at bruge afrundede nåle, når du skal sy i jerseystof. Jerseystof bør højst vaskes på 30 grader, og skal vaskes med lignende farver. Undgå så vidt muligt brug af skyllemiddel, hvis du vil bibeholde stoffets farve. Du bør desuden undgå at tørre jerseystof i tørretumbler, da denne type stof krymper ca. 5-10 %. 

Flere Nyheder